Betingelser for brug

Ved at klikke på knappen "LÆG I KURV" bliver du tilmeldt Duppeditten.dk med den angivne E-mailadresse (hvis du ikke allerede er oprettet).

Som nyoprettet bruger får du TRE GRATIS KLIP til at starte med. Du skal blot logge ind med den tilsendte adgangskode.

Når du har brugt disse tre klip, er du nødt til at købe KLIP eller VIP for at kunne sende flere kort.

Ved at tilmelde dig Duppeditten.dk accepterer du at Duppeditten.dk må sende dig nyheds- og tilbudsmails.

KLIP ELLER VIP?

Du kan enten købe et klippekort med 5, 10 eller 20 klip.
Eller du kan købe et VIP medlemskab.

KLIPPEKORT

Med et klippekort (herefter kaldet KLIP) har du mulighed for at sende kort på ethvert givet tidspunkt. Klippekortet udløber efter 2 år regnet fra købsdato.

Det koster ét klip pr. modtager af kort.

VIP MEDLEMSKAB

Med et VIP medlemskab (herefter kaldet VIP) får du adgang til at sende et ubegrænset antal kort, indtil VIP perioden udløber.

Kort kan ikke lægges til afsendelse til en dato, der strækker sig ud over VIP periodens udløbsdato.

GENERELT

Både KLIP og VIP knytter sig til den email-adresse du opgav ved købet og kan ikke overdrages til anden person.

Det er dit ansvar at email-adressen er tastet korrekt. Det er ligeledes dit ansvar at opbevare den tilsendte adgangskode på en sikker måde, så uvedkommende ikke får adgang til den.

Der er ingen fortrydelsesret, og derfor ingen refundering, hvis du alligevel ikke ønsker at benytte kortafsenderen.

Selvom du har ret til at sende et ubegrænset antal kort som VIP, forbeholder vi os dog ret til at annullere dit medlemskab, hvis vi skønner at du sender et uforholdsmæssigt stort antal kort, med det ene formål at sabotere servicen. I sådanne tilfælde sker der heller ingen refundering.

ANSVARSFRASKRIVELSE

Duppeditten.dk kan ikke holdes ansvarlig for kort der ikke bliver læst af modtageren. Duppeditten.dk garanterer udelukkende for at kortene bliver sendt til den E-mail adresse der er angivet.

Duppeditten.dk garanterer ikke for at musikken kan høres på enhver given computer. Musikafspilningen er testet, og fungerer, på windows XP og windows Vista, men da der kan være ændret på computerens opsætning, eller plugins og anden software er blevet installleret, kan det hænde at musikken ikke afspilles på sådan computer.

Af samme grund besvarer Duppeditten.dk heller ikke spørgsmål desangående.

Duppeditten.dk har ret til at lukke adgangen til siden, mens der foretages opgradering eller opdatering af systemet.

Amen